Euglenider | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Protista |
Række | Euglenophyta |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Eugleniderne (Euglenophyta) (eller Euglenoiderne) er en af de bedst kendte grupper af flagellater. De findes ofte i ferskvand og særligt på steder, hvor der er rig adgang til organiske metalforbindelser. Desuden findes der nogle få medlemmer, som er hjemmehørende i havet eller i dyrenes indvolde. Mange euglenider har grønkorn og skaffer sig energi ved fotosyntese, men andre lever ved fagocytose eller ved simpel diffusion. De tilhører rækken Euglenophyta, og deres cellestruktur er typisk for den gruppe.
Eugleniderne kan kendes på, at de har en pellikel, som er opbygget af proteinholdige strimler under cellemembranen, hvor de understøttes på begge sider af mikrotubuler. De kan være stive eller bøjelige og giver cellen dens form ofte med en karakteristisk stribetagning. Hos mange euglenider kan strimlerne glide hinanden, sådan at der opstår en krybende bevægelse, men i øvrigt bevæger de sig ved hjælp af flageller.